Menu

Tak for nu!!

image
23. februar 2024 kl. 13:20
Udviklingskonsulent Hulda Zober Holm stopper i Kastrup B.

 

Siden juni 2022 har vi haft en udviklingskonsulent i Kastrup Boldklub, som har skrevet mange ord for Kastrup Boldklub, og det er Hulda.Der har været gang i referater, fonds- og puljeansøgninger, nyheder og indstillinger. Ikke mindst indstillingen om at Kastrup Boldklub skulle være en del af Tårnby Kommunes Mini-partnerskab - som vi fik. Og indstillingen om at Kastrup Boldklub skulle have Tårnby Kommunes sundhedspris - som vi også fik.Hulda har i tæt samarbejde med daværende bestyrelsesmedlem, John Kenneth Nilsson, været administrativ primus motor i forhold til oprettelsen af E-holdet (børn med særlige behov) og D-holdet (demente og deres pårørende). Også i forhold til økonomisk trængte familier har Huldas arbejde en betydning.Som Hulda siger, så har det været spændende at være del af Kastrup Boldklub, som er inde i en rivende udvikling. Samarbejdet med Tårnby Kommune har været godt og konstruktivt.Theilgaard og Hulda har haft gang i den hårde metal-musik på kontoret - det skriver man åbenbart godt til - og med Anette har latteren lydt her og der.Hulda skal starte på en uddannelse, og bestyrelsen ønsker hende al mulig held og lykke med den. Hun vil komme forbi til thai-mad i Tutten, når det vel at mærke bliver varmere.Næste uge er sidste uge for Hulda på Røllikevej, så hvis i vil ønske hende god vind og måske ligefrem give en High five, er hun i Tutten torsdag den 29. februar til aftensmad.

 

Mvh. bestyrelsen

Kastrup BoldKlub bruger cookies til at indsamle simpel statistik over brugen af hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, og til at vise dig funktioner til sociale medier.
Luk